Aflagt på generalforsamlingen den 12. februar 2025 af formanden Robert Kaufmann

I modsætning til hvad formanden Egon Madsen kunne berette sidste år, har vi i 2025 ikke haft medlemsfremgang, tværtimod er medlemstallet gået ned fra 453 til hvad vi er nu ved udgangen af 2025: 416 medlemmer.
Hvad der skyldes tilbagegangen kan vi ikke oplyse, der er ikke et enkelt punkt der peger på, hvad der er årsagen på tilbagegangen.
På et enkelt arrangement har vi haft overbooket til arrangementet – nytårsarrangementet, der fandt sted den 1. februar og hvor vi havde hyret Allan Steen til som hyggepianist til at spille under middagen hvorefter Keld og Hilda tog over og underholdt de fremmødte, hvilket på forhånd var en stor succes med mere end 200, der ville deltage af vore medlemmer, hvorfor vi måtte sætte begrænsning og enkelte kunne således ikke deltage.
Ved sidste generalforsamling omtalte vi ombygningen af Brohuset, en ombygning der skulle oprindeligt skulle være helt afsluttet ultimo august 2025, men som vid alle ombygninger trak byggeriet ud og er nu midlertidigt meldt afsluttet ved årsskiftet, men en del mangler, der skal færdiggøres når vejret tillader det.
Men lad os se på, hvad der er sket i foreningen.
12. februar havde vi vores årlige generalforsamling og vores formand, Egon Madsen havde på forhånd meddelt at han ikke ville fortsætte og en flok af pigerne i foreningen havde kontaktet mig, om jeg ikke kunne tænke mig at overtage opgaven.
Egon Madsen syntes åbenbart også det var en god ide – eller også var der ingen alternativ – så da han ringede til mig indvilgede jeg mig i at påtage mig opgaven uden at kende omfanget. Jeg hande trods alt kendskab til bestyrelsesarbejde både fra erhvervslivet og fra boligselskabet, jeg bor i – men der er stor forskel!
Jeg kom hurtigt ind i arbejdet og hurtigt melde mig som “stand by” på grund af sygdom i hjemmet så bestyrelsen overtog meget af arbejdet med mig på sidelinien.
Derfor skal den siddende bestyrelse have en meget stor tak for deres arbejde i 2025 og deres engagement i driften af foreningen.
Vi har haft søndagsmiddage hver måned bortset fra sommermånederne og til jul og ved hver søndagsmiddag har vi haft underholdning som f.eks. “Danmarks bedst Benny” , vi har haft om jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig og så har vi haft foredrag om rejser. En ting har vi kunnet konstatere og det er at tilmeldingen til foredragene var væsentlig mindre end når vi har haft andre typer til at optræde. En mandag prøvede vi at holde vinsmagning, men selv dette var ikke den store succes, selv om selve foredraget var godt.
Så det betyder at vi skal forsøge at få anden underholdning end foredragsholdere – gerne nogle underholdere der har “glimt i øjet” og dermed forstået at de kan følge vores forståelse af underholdning.
Til gengæld har vi haft tre arrangementer ud af huset, nemlig ;
Besøg i Jesuskirken,en af de sidste kirker i København med nonner – der var vi den 1. maj
Skovtur 28. august hvor turen gik først til et besøg på Selsø Slot for derefter og køre til Gerlev Kro hvor frokosten vil blive indtaget
Udflugt til Frihedsmuseet hvor vi kan se modstandsbevægelsen primitive udstyr og efterfølgende gå til Café Petersborg hvor vi på forhånd havde abmeldt, hvad vi ville have at spise
Alle tre arrangementer var en stor succes for dem, der deltog.
Traditionelt har vi holdt bankospil sidst på måneden hvor vore trofaste medlemmer kommer og spiller med og får en hyggesnak med vennerne.
Apopros hyggesnak er det sådan, at antallet af medlemmer, der kommer til træffedagene og de udvidede træffedage har været kraftigt på retur og på de seneste møder er det kun bestyrelsen, der har været til stede hvorfor vi har besluttet at sløjfe disse dage, så den eneste dag, vi har planlagt i år er dagen med gløgg og æbleskiver og den dag skal vi omdøbe fra udvidet Træffedag til simpelthen Gløgg og æbleskiver.
Så må vi jo ikke forbigå vores indførelse af elektronisk bestilling af billetter. Jeg kan ikke udelukke at jeg var og er den største tilhænger af elektronisk bestilling af billetter – der er jo noget man gør allevegne – og mit ønske kom lige efter at have set bestillingerne til nytårsfesten 2024 hvor folk sad i kø fra morgenstunden til over middag for at reservere billetter og de senest ankomne blev afvist med at der var udsolgt.
Det er ikke det er det rigtige system, vi har fundet, men det er nemt og for foreningen utroligt billigt.
Det har en enkelt skavank og det er, at man ikke kan forhåndsbestille bordplads, men det erikke dårligere end det manuelle bestillingssystem – der kunne man heller ikke bestille bordplasering, men -vi arbejder på at finde en løsning. En ting er dog sikkert – billetbestillingen elektronisk er kommet for at blive!
Der vil fremover ikke være mulighed for at kaste arbejdet over på et bestyrelsesmedlem – man må selv udføre arbejdet med at bestille.
Jeg håber på jeres forståelse.
Tak.