Regler om billetkøb

Første dag vi sælger billetter til et arrangement sker altid på en træffedag i Brohuset. Her kan alle medlemmer møde op og købe max. 4 billetter (1 til sig selv og 3 til andre medlemmer) til hvert arrangement.

Efter denne dag kan der ringes til Else (se tlf. under de enkelte arrangementer) og bestilles billetter som betales via MobilePay/bankoverførsel. Det er vigtigt at I aftaler først, og derefter betaler. (Der kan være udsolgt) I må meget gerne skrive i kommentarfeltet hvilke billetter det drejer sig om. Der vil stå i Tippen, under hvert arrangement, hvornår det er sidste dag vi sælger disse billetter. Dette bedes overholdt.

Til søndagsmiddage kan der fortsat betales for billetterne på dagen.

Til specialarrangementer, hvor vi sælger billetter til et bestemt bord, gælder der særlige regler som bliver beskrevet hver gang.

Billetterne skal medbringes til arrangementerne hver gang. Vi laver normalt ikke billetkontrol, men husk dem alligevel, det kunne jo ske, at der blev kontrol, eller hvis vi lavede en lille konkurrence med en lille præmie, så vil det være ærgerligt at billetten hænger hjemme på opslagstavlen.